​Fysioterapi & Træning Haderslev I/S • CVR:  38560891

Yoga​

Aktuel YOGA-HOLD 

Opstart: Onsdag 15. aug 2018 og 6 uger frem
​Tidsrum: kl. 16.30 – 17.30.
​Pris: kr. 500,00 for 6 onsdage
​Betales ved tilmelding. Max. 10 deltagere.

​Husk : Tæppe, vand, pude, sokker og evt trøje til afspændingen

Næste holdstart: 

Efter uge 39 - når holdet er fyldt - Ved interesse kontakt klinikken på mail (fys.haderslev@gmail.com) eller på telefon 

Lidt om instruktøren

Hej.

Jeg hedder Anita er 43 år har to børn på 9 og 12 år og bor i Hammelev. Jeg blev færdig med yogauddannelsen fra DGI i januar 2015, herefter har jeg været på mange inspirationskurser, samt kursus i hvordan man hjælper en bedre ind i stillingerne. Jeg har undervist i yoga i Hammelev lige siden og synes det er noget af det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg startede med yoga fordi jeg havde problemer med min skulder og nakke, og har nu en krop som aldrig har været stærkere.

Min undervisning tager sit udgangspunkt i Hatha yoga som vækker kroppen og strækker den både stærk og smidig. Det kan være dynamisk med en flydende sekvens af stillinger, hvor der kan være små øvelser, eller store og mere statiske stillinger. Det kan også være liggende, siddende eller stående øvelser, hvor fokus vil være forskellige steder på og i kroppen. Ved de stående øvelser arbejdes der ofte med balancen og hermed også koncentrationen og at skabe ro. Mange mærker at kroppen bliver gladere, når den får lov at strække sig og blive stærkere, samtidig med at vores hjerne også får en pause fra alle de informationer som den modtager i løbet af en lang dag. Når man strækker et sted i kroppen i fx en yogaøvelse, er det sted forbundet med resten af kroppen via bindevævet. Kroppens bindevæv er et sammenhængende netværk, der binder hele kroppen sammen, for at holde det elastisk er det vigtigt at holde kroppen igang og få vores krop ind i en masse gode stræk.

For at få en større bevidsthed omkring vores åndedræt, vil der være fokus på det igennem timen, da det at trække vejret er kroppens vigtigste funktion og redskab til et godt helbred.

Sidst i programmet afsluttes der altid med en afspænding. Jeg anser afspændingen som et energitilskud, hvor vores krop både fysisk og mentalt kan opnå sit fulde udbytte af alle øvelserne,og få lov til at restituere hver en muskel.

Hilsen Anita 

"Vi har et uddannet og erfarent personale, som tilbyder den rette behandling og vejledning på højt fagligt niveau"

Kontakt os

Telefon:​

Adresse:

Fysioterapi & Træning Haderslev I/S

Nørregade 38 D

6100 Haderslev